Den 25. oktober 2018, afholdt CSC Danilo Dolci den sidste konference i FabLab Skoler EU projektet. Konferencen blev afholdt på det tekniske institut Vittorio Emanuele III i Palermo, som er skolen der afholdt et af to FabLabs i Palermo og skolen hvor to (af de seks) italienske lærere, som deltog i projektet, arbejder.

 

Konferencen afsluttede to års udbytterigt samarbejde i projektet, som sigtede mod at fremme og udvikle fælles metodiske principper i uddannelsesprogrammer om digital fabrikation i Europa. For at nå dette mål, arbejdede et hold af skoler, kommuner, regioner og studiecentre fra fire forskellige lande (Italien, Danmark, Holland og Spanien) tæt sammen, for at opnå en forståelse af målgruppen og en optimal implementering af projektet. Resultatet af projektet er en udviklet metode, som er testet af lærere og dokumenteret i en vejledning, de metodiske principper og uddybet i de politiske anbefalinger.

 

Efter de indledende hilsner og en kort præsentation af projektet fra repræsentanterne for CSC Damilo Dolci, den italienske projektpartner, fortsatte Mads Bo-Kristensen (projekt koordinatoren) med en forklaring af projektet, færdigheder i den 21. århundrede og potentialet af FabLab teknologier i læringsprocesser på skoler.

Derefter illustrerede Charlotte Agerby Shcultz fra Vejle Kommune (lærer og pædagogisk konsulent) Design Cirklen og de metodiske principper som understøtter projektet.

Efter en kort præsentation af vejledningen fra Erik van Alpen fra Theresia Lyceum (Holland) og de politiske anbefalinger fra Vejle Kommune, for at afslutte første del af seminaret, talte Daniele Crisci om erfaringerne fra PalermoScienza, som er et lokalt initiativ og forholdet mellem FabLab teknologier og skoler.

Under den anden del af konference fik publikummet mulighed for, at opleve teknologierne på egen hånd ved at deltage i fire parallelle workshops omhandlende de forskellige faser af design cirklen, afholdt af lærere fra projektet. Hovedtemaet i alle projekterne var 3D teknologier og design tænkningsmetoder til at lave objekter, souvenirs og dekorationer.

Debatten som opstod i forlængelse af workshopperne var en mulighed for at dele ideer og tanker om vigtigheden af digitale fremstillingsteknologier (modelprogrammer, 3D printere og laserskærermaskiner) for at stimulere kreativiteten, produktiviteten og iværksætterånden for de nye generationer.

Til sidst blev vejledningen med de metodiske principper og alle de forskellige projekter udført af lærerne de sidste to år, delt ud.

En sidste forfriskning blev tilbudt til alle deltagerne for at afslutte dagens arbejde og fejre projektets succes sammen.